fbpx

DATING COACH & TINDER FOTOGRAF

OM MIG

"I MINE TEENAGE ÅR VAR JEG EN TYND, RANGLET OG USIKKER PERSON, DER IKKE HAVDE DET MINDSTE HELD MED KVINDER ELLER DEN MINDSTE FORSTAND PÅ STIL"

Mit navn er Christian, og jeg hjælper mænd med at forbedre områder i deres liv, som de ønsker forandring i.
Jeg fokuserer på områderne indenfor dating og det at snakke med kvinder, livsstil, tøjstil, personligt udseende og motivation. Her arbejder jeg for at hjælpe mænd med at blive den bedste udgave af dem selv.

Jeg har selv været et sted, hvor jeg ikke havde det bedste selvværd, en dårlig kropsholdning, ingen stil overhovedet og var meget indadvendt og genert - SPECIELT overfor kvinder!

Alt det ændrede jeg ved mig selv. Det tog tid, og der var både op og nedture, men nøj det var det hele værd!

DERFOR VIL JEG HJÆLPE ANDRE TIL AT OPNÅ DET SAMME!

SE MERE OM MIN HISTORIE HER

MØD MIT TIDLIGERE JEG

MIN EGEN UDVIKLING

Det at udvikle på sig selv, kan være en meget kompliceret ting at kaste sig ud i. Derfor er det vigtigt at vide hvor man gerne vil hen, og hvilke målsætninger man har!

Ham på billedet her, var mig i gymnasiet.
Tynd og ranglet, en tøjstil i to numre for stort – for så kan man jo vokse i det, og med en frisure der levede sit eget liv.

Samtidig anede jeg INTET om, hvad jeg skulle sige til en pige, og jeg følte mig altid enormt genert overfor piger generelt.
Dengang tænkte jeg ikke SÅ meget over det, men kan alligevel huske at det gik mig på, at de “smarte drenge” fra klassen havde så nemt ved at snakke med pigerne.

Derfor satte jeg mig for, at jeg ville lære at blive bedre til det. Og ved et tilfælde fortalte en bekendt mig om en bog, der skulle vise sig at bane vejen til flere bøger, og endnu flere bøger, YouTube videoier, foredrag, osv.
Og herfra tog jeg alt den viden jeg fik, tog en masse action og udviklede på mig selv, dag for dag.

BEDRE PÅ ALLE MÅDER

Derfra begyndte jeg langsomt at forbedre min krops holdning. Så i stedet for at gå med sammensunkne skuldre, gik jeg mere oprejst og begyndte at smile mere.

Samtidig begyndte jeg at interessere mig en smule mere for mit udseende, altså både min tøjstil og min frisure. Det at man ved at man faktisk ser nogenlunde godt ud, gør noget positivt ved dig rent psykisk.

Igennem en masse bøger, videoer og et kursus, blev jeg bedre til at styre mit kropssprog, OG læse andres kropssprog, og med tiden fik jeg også bedre styr på HVORDAN man snakker med kvinder OG hvordan man flirter direkte!

Jeg gik også ret så meget i byen, for netop at skubbe mig selv ud af min komfortzone. Og DET var bestemt ikke lige sjovt hver gang, men jeg lagde også mærke til, at mine byture faktisk blev sjovere og sjovere med tiden.

Ud fra alt det kunne jeg pludselig mærke at min selvtillid steg, og det samme gjorde min livskvalitet! Jeg blev sgu mere glad og positiv i min dagligdag, og det smittede af på min omgangskred - OG MIT DATINGLIV!

DATING COACH & TINDER FOTOGRAF

OG NU HJÆLPER JEG ANDRE MÆND

Ud fra alt det jeg lærte, begyndte jeg at hjælpe et par kammerater med deres Tinder profiler, deres Tinder beskeder og et par idéer til hvad man kunne åbne en samtale op med i byen.
Jeg var på det tidspunkt en aspirerende hobby fotograf, så jeg havde et ganske udmærket kamera.
Og derfra kom idéen så med at specialisere mig som Tinder fotograf, simpelthen fordi jeg skød billeder til mine venner, og de fik enormt gode resultater ud af det.

Og fordi jeg selv havde brugt Tinder så meget, kunne jeg også give idéer og inputs til hvordan de kunne skrive ud til kvinderne på Tinder. For har du selv prøvet appen, så ved du også godt at det faktisk kan være svært at skrive derinde. Det er nemlig lidt noget andet end bare at skrive på Facebook Messenger... På Tinder går alting meget hurtigt, og du har kun ÉN chance med hende - Ellers har hun hundrede andre hun hellere vil skrive med.

Derfra begyndte jeg at hjælpe mange mænd i diverse Facebook grupper. Ikke kun med Tinder, men også med selvtillid, at blive mere udadvendt, at slippe af med sin generthed, at få en bedre stil og udseende, samt bedre kropssprog.
Alt dette ledte så til, at jeg i dag arbejder som dating coach og Tinder fotograf, og hjælper rigtig mange mænd med at få et bedre datingliv.

SÅ HVORFOR GØR JEG DET HER?

For mig er det fantastisk at se min coaching, mine råd, øvelser, åbningsbeskeder OG billeder gøre en enorm forskel!
At jeg kan hjælpe til, at man som mand rykker sig så meget personligt, og pludselig får en bedre tilværelse, en gladere dagligdag og finder sig en dejlig kæreste - Det giver mig en kæmpe stor værdi, og det er helt klart her min passion ligger for det!
Og mht. Tinder billederne jeg tager for andre, faktisk virker så godt at man får langt flere matches, kvinderne begynder at skrive til DIG, samt man får langt flere dates ud af Tinder. Det er sgu fedt!

Grunden til jeg så valgte at gå all-in som dating coach og Tinder fotograf, er fordi der intet federe er end at hjælpe andre, og skyde billeder. Win-win!

DET STARTEDE JO KUN MED TINDER

BILLEDER BETYDER ALT

Hele idéen til A Box of Matches siden her, startede jo med Tinder. For igennem min egen tid på Tinder, prøvede jeg mig enormt meget frem, og jeg fik utroligt mange dates ud af det på sigt.

I starten nørdede jeg så meget YouTube jeg kunne om Tinder. Jeg læste bøger, artikler, og i det hele taget fejlede jeg en masse.

Netop fordi jeg prøvede mig frem, fejlede og prøvede igen, gjorde at jeg til sidst havde en voldsom stor liste af matches og kontakter.
På en god uge kunne jeg gå på fire eller fem dates - hvis jeg havde tiden og lysten.

MEN HVORDAN FIK JEG DE RESULTATER?

Jeg tænkte meget over hvorfor JEG fik så mange matches og dates, og hvorfor nogle af mine venner der fik knapt så mange - pænt sagt.
Så kiggede jeg på deres Tinder billeder kontra mine egne, og her kunne jeg tydeligt se hvorfor...
Stort set alle deres billeder var i elendig kvalitet, dårligt belyste, intetsigende eller fremstillede dem selv fra en lettere uheldig vinkel.

Derefter kiggede jeg på deres profiltekster, samt hvilke åbningsbeskeder de brugte for at starte en samtale. Også her så jeg en stor forskel.
Det fungerer ikke hvis du bare skriver "Hej", efterfulgt af en glad emoji... Det er der tusinde andre mænd der også skriver til hende - så hvorfor skulle hun svare dig på det?

MIT ØNSKE MED A BOX OF MATCHES

Så det jeg ønsker med siden her, er at give dig idéer og inspiration til at forbedre dit datingliv.
Om du gerne vil hygge dig som single, eller om du er på udkig efter en dejlig kæreste - det kommer ud på et.

Det hele handler om at blive en bedre version af dig selv, og derfor laver jeg alt fra videoer med råd til Tinder, selvudvikling, dating teori, tøjstil osv. Det hele hænger nemlig sammen fandt jeg ud af!

Jo mere selvsikker og glad du bliver i livet, desto mere smitter det af på dine omgivelser, og jo bedre bliver dit datingliv også!
Så jeg håber du har lyst til at følge med her på siden, og abonnere med på min YouTube kanal A Box of Matches, for at få mest muligt ud af siden!